Online-praksisdag

At mødes i det indre rum

En praksisdag over Zoom med Jens-Erik Risom

Denne praksisdag har som afsæt en dybtgående praksistekst, som kan være en støtte i tider med uvished og udfordringer. Teksten hedder ”Modvilje og medfølelse”, og den tager udgangspunkt i de komplicerede følelser, som kan farve det almindelige sind og give vanskeligheder i livsvalg og livskvalitet. Ved at møde tingene direkte med et meditativt blik og derfra aktivere dybe ressourcer i hjertet i form af selvmedfølelse og medfølelse over for andre vil bevidstheden kunne opleve en frisættelse og orientere sig mere direkte mod sin egen kilde.

Praksisdagen vil blive opdelt i to sessioner à en times varighed. I den første session vil vi gennemgå og fordybe os i praksisteksten. I den anden session vil der blive mulighed for spørgsmål og evt. en guided meditation. Efter hver session vil der være mulighed for hver for sig at sidde en praksisperiode, hvor yderligere fordybelse i teksten kan finde sted. 

Praksisdagen henvender sig primært til mennesker, som har meldt sig til Jens-Eriks grupper og hold senere i år, men som gerne vil have en kontakt her i det tidlige forår. 

Praksisdagen finder sted søndag d. 11. april med undervisning kl. 10.00 og 14.00. Alle tilmeldte vil få tilsendt praksisteksten dagen før. Deltagelse koster 500 kr. og forudsætter, at man har adgang til Zoom. Der er begrænset deltagerantal.

Tilmelding her