Jens-Erik Risom, bachelor i akupunktur fra International College of Oriental Medicine i London og certificeret i traditionel kinesisk medicin fra Academy of Traditional Chinese Medicine i Beijing. Har i 35 år trænet meditation i bl.a. Indien, Japan, England og Danmark og er især optaget af nytolkninger af zen og tibetansk buddhisme i lyset af moderne dybdepsykologi og eksistentiel filosofi. Medstifter af Ranum Center for Integreret Medicin i 1985. Elev af Jes Bertelsen og underviser på Vækstcenteret i Nr. Snede 1985-2017. Leder af Skolen for Anvendt Meditation siden 2008. Forfatter af en række bøger om meditation, sundhedsfremme og personlig udvikling, bl.a. Nærværsmeditation (2007) og Mindfulness og meditation i liv og arbejde (2013).
Lisbet Waagner, uddannet lærer og videreuddannet i Rolf metode hos Stanley Rosenberg og i eutoni hos Marianne Walther. Har endvidere gennemgået træning i japansk lifting, som er en naturlig metode til afspænding og vitalisering af ansigtet. Har siden 1996 arbejdet med kropsbevidsthed og kommunikation på Dansk Scenekunstskole, dels på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, dels på Musical Akademiet i Fredericia. Har privat praksis med kropsbehandling og eksistentiel rådgivning i København og Nr. Snede
Medundervisere på uddannelser og efteruddannelser:
Pernille Fournais, psykoterapeut MPF, yogalærer, meditationslærer, ISP terapeut og cand.merc., leder af Balancekompagniet.
Thomas Jensen, cand.psych.aut. Klinisk psykolog på Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien i Skejby. Uddannet mindfulness-instruktør fra Skolen for Anvendt Meditation i 2013. Underviser bl.a. i qigong og nærværsmeditation. Har modtaget undervisning på Vækstcenteret siden 1995 og været fastboende der siden 2010.
Anders Madsen, leder og iværksætter igennem de seneste 35 år. Har integreret meditation i sit arbejde lige så længe. Stifter og partner i Stoa Gruppen og Mind, hvor han beskæftiger sig med sociale projekter, organisationsudvikling og kvalitet i socialt arbejde. Har desuden læst Idéhistorie, har en Master i etik og værdier i organisationer og er certificeret mindfulnessformidler.