JENS-ERIK RISOM
Den grundlæggende praksisvej – indre balance, modning og selvets udfoldelse
Kroppens, hjertets og bevidsthedens mysterier og iboende ressourcer
Konkrete anvisninger til et kontemplativt liv
Dette forløb over fem måneder vil omfatte en gennemgang af hovedtrækkene i ”selvets pædagogik”, som er en helstøbt metode til personlig vækst, selvafklaring og nyorientering i det faktiske liv.
Udviklingsprocessen – det, som C. G. Jung kalder individuation – er en naturlig, psykologisk indre rejse mod erkendelse og sammenhæng i retning af ens dybere selv. Processen kan støttes af forskellige kropslige, følelsesmæssige og bevidsthedsmæssige discipliner, som tilsammen kan udgøre en indre, daglig praksis.
Online-forløbet vil gennemgå hovedtrækkene i denne rejserute og de konkrete redskaber, som kan skabe bevægelse og afklaring.
Først og fremmest er der kroppens levende energi og de psykologiske og spirituelle muligheder, som energisystemet kan give adgang til. Dernæst vil der være et fokus på tantra, som arbejder med forvandlingskræfterne i seksualitet, følelsesliv og tankeliv. Det tantriske menneske forsøger at rumme modsætninger og forvandle basale drifter til hjertelighed og klarhed. Dette knytter an til arbejdet med dybdepsykologiske forhold og udfordringer – fra de personlige prægninger og arbejdspunkter til det kollektivt ubevidstes lyse og mørke strømninger. Endelig vil rejseruten berøre afdækningen af de dybere potentialer, som selve bevidsthedens og hjertets intelligens bærer i sig.
Til hvert område vil der blive introduceret konkrete øvelser og kontemplative praksisformer, lige fra grundlæggende energiøvelser til tantriske og meditative veje til dybere kontakt. De guidede meditationer er brugbare som konkrete støtteredskaber i den daglige praksis – hvad enten denne retter sig mod harmonisering af sindet, selvudvikling eller etablering af en frugtbar basis for dybere praksis.
Praktiske oplysninger
Forløbet har fem månedlige moduler og begynder d. 1. januar 2026. Til hvert modul er der adgang til en længere videoundervisning med modulets tema, suppleret med guidede meditationer på lydfiler, som umiddelbart kan bruges i ens praksis. Videoer og lydfiler vil kunne tilgås på hjemmesiden gomeditate.com og være tilgængelige minimum et år efter forløbets startdato. For at tilgå videoer og lydfiler er det nødvendigt at tilkøbe et abonnement til 19 kr. pr. måned hos udbyderen af gomeditate.com. Udgiften til abonnement for forløbet på fem måneder vil da være 95 kr. Herefter kan abonnementet fortsættes, hvis man stadig ønsker at kunne tilgå videoer og lydfiler. Abonnementet kan til hver en tid opsiges.
Forløbet kan i juni 2026 suppleres med deltagelse i et 4-dages kursus i Midtjylland. Her vil der blive mulighed for at deltage i den konkrete undervisning med Jens-Erik Risom og medarbejdere og møde andre praktiserende i en levende og åben atmosfære. Nærmere oplysninger om dette kursus her på hjemmesiden i efteråret 2025.
Prisen for deltagelse på online-forløbet er 3.950 kr. Tidligere deltagere på Skolens Master Class-kurser, den 9-måneders online-træning samt unge under uddannelse har mulighed for at deltage til en pris af 2.950 kr.
Ønsker man på forhånd at melde sig til alle fire online-forløb, vil man kunne deltage til en reduceret pris på kr. 12.950 (normalpris 15.800 kr.). Tidligere deltagere på Skolens Master Class-kurser, den 9-måneders online-træning og unge under uddannelse kan komme med til en pris på 9.950 (normalpris 11.800 kr.). Frist for tilmelding til hele forløbet til reduceret pris er 1. oktober 2025.
Tilmelding sker her på Skolens hjemmeside senest 1. oktober 2025. Nærmere oplysninger tilsendes efter optagelse. Vær opmærksom på, at du tilmelder dig på den rigtige tilmeldingsblanket (Online-forløb Praksisvejen eller Alle fire online-forløb).