Et alment menneskeligt potentiale
Den essentielle meditation bygger på en syntese af kropsbevidsthed, empatisk åbenhed og et skærpet nærvær i nuet. Mere end to tusind års erfaring i de forskellige meditative træningssystemer på jorden har uddestilleret en essens af arbejdet med dette bevidste nærvær.
Traditionelt har mindfulness træningen haft tre perspektiver: selvregulering, selvudforskning og selvbefrielse. I den buddhistiske tradition har horisonten været en absolut udfrielse af lidelse og psykologisk ubevidsthed, et radikalt mål som forudsætter et intensivt og dedikeret træningsarbejde over mange år. Erfaringer med mere end 20 års meditationsundervisning har vist, at en regelmæssig indre praksis med fokus på indre øvelser, empati og nærværstræning, øger muligheden for personlig udvikling og selverkendelse.
Arbejde med sindets vaner
En central tilgang til arbejdet med bevidstheden er afdækningen af en række grundvaner, som kendetegner den almindelige jegbevidsthed. Som modvægt til distraktion og indre uro kultiveres koncentration: et udistraheret nærvær og en fredfuld hvile i nuet. Som alternativ til vurdering og uklarhed kultiveres neutral iagttagelse/mindfulness: evnen til en ikke-dømmende, en ikke-gribende og ikke-afvisende indstilling. Som balance til opmærksomhedens vane med altid at være retningsbestemt kultiveres en art valgløs eller panoramisk opmærksomhed. Og som alternativ til bevidsthedens handlingsimpulser gives der plads for afslapning af den indre vilje – i retning af en hvilende åbenhed.
Træningen udfoldes i et rum af menneskelig kontakt, følelsesfylde og empati, som giver meditationen sit hjerteblod. Endelig kan meditationen fordybes gennem dobbeltrettet bevidsthed, hvor vanen med dualiteten mellem subjekt og objekt gradvist afdækkes.