Den blå blomsts meditation

JENS-ERIK RISOM

Dobbeltrettet bevidsthed, hjertekontakt og stille illumination

Inderliggørelse og videregivelse gennem indre praksis

Forløb over tre gange i 2025 i København

Lysende er dette sind, klart skinnende,
og det er fri for de tilknytninger, som besøger det.
Dette forstår vejens ædle vandrere,
så for dem er der kultivering af sindet.”
Buddha

Den blå blomst er et symbol. Et symbol på en autentisk fordybelse, som handler om selvindsigt og et dybere tilstedevær i det nuværende øjeblik. Den blå blomst har igennem årene formsat sig som perspektiv og praksis og er nu parat til at sætte nogle frø, som kan formidles. En åben, usekterisk vej til inderliggørelse og videregivelse.

På kurserne vil vi arbejde med bevidsthedens syv ansigter – en meditativ proces, hvis horisont er det oprindelige ansigt: det som er ens dybeste natur, hinsides mentale forestillinger, livsprægninger og tvivl. Med afsæt i kropsbevidsthed, åndedrætsopmærksomhed og følelsesfylde udfolder vejen sig igennem åben opmærksomhed, dobbeltrettet bevidsthed og hjerteinderlighed.

Frugter af arbejdet med bevidsthedens syv ansigter er mødet med indre frihed, livsglæde, meningsfylde og taknemmelighed. I dette indre miljø muligheden for ”stille illumination”, en meditativ gennemsigtighed, som kan gennemtrænge et menneske fra yderst til inderst. Vejen er her et slip af fastholden til det kendte og en villighed til at lade ”din vilje ske”.

Inderliggørelse handler om hjertets evne til at give slip på forbehold og ængstelse. Vi vil her kunne inddrage forskellige praksisformer, der kan hjælpe hjertet til at give plads for sin naturlige og medfødte åbenhed – over for én selv og andre. 

Videregivelse er i dette perspektiv en naturlig konsekvens af fordybelsen. Et ægte, empatisk møde mellem mennesker og den meditative resonans i en gruppe kan åbne for et kvalitativt nærvær, som også kan befrugte ens ydre tilværelse.

Rammen for denne proces er to weekendkurser i 2025 og et i foråret 2026. Forløbet er for mennesker, som føler en forpligtelse for deres egen praksis. For dem, som er interesserede, kan træningen videreføres med deltagelse i et 6-dages stilhedsretreat ved Vesterhavet i august 2026.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Kursusforløbet finder sted i København og har følgende datoer:

8.-10. august 2025

24.-26. oktober 2025

27.-29. marts 2026

Undervisningstidspunkterne er fredag-lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 10-13. Prisen er kr. 3.450 pr. kursus. Inkluderet i prisen er te, kaffe, kiks og frugt til pauserne. Frokost medbringer man selv eller spiser i byen. 

Tilmelding sker her på Skolens hjemmeside senest 1. december 2024. Nærmere oplysninger tilsendes efter optagelse. Vær opmærksom på, at du tilmelder dig på den rigtige tilmeldingsblanket (Den blå blomsts meditation). Der er begrænset deltagerantal.

Tilmelding her