JENS-ERIK RISOM
Den essentielle basis for meditationsudøvelse
Veje til indre balance, modning og selvets udfoldelse
Redskaber og anvisninger til et kontemplativt liv og et dagligt stilhedsrum
Et videregående forløb over fem måneder
Praksisvejen går gennem kroppen og dens livenergi, gennem følelseslivets dybdelag og ind i hjertes og bevidsthedens inderste dimensioner. Her er det nødvendigt med et godt fundament, en god udrustning, så man er klædt på til rejsens udfordringer og muligheder.
”Enhver lang rejse starter med det første skridt”, siger den kinesiske mystiker Laotse. For at nå stjernerne må man kunne stå stabilt på jorden – man må blive og være den, man er. Forløbet vil gennemgå denne rejserute – selvets udviklingsvej – skridt for skridt.
Praksisvejen består af fem online-moduler, der følges over fem måneder. Overskrifterne på modulerne er
- Den grundlæggende praksisvej
- Den levende energi
- Det tantriske menneske
- Dybdepsykologisk forståelse
- Hjerte- og bevidsthedstræning.
Forløbet startede d. 1. januar, men det er stadig åbent for tilmeldinger. Det koster 3.950 kr., hvor alle videoer og guidede meditationer er tilgængelige et år efter forløbets afslutning. Det er også muligt at tilmelde sig alle Master Class’ens fire forløb til en reduceret pris.
Tilmeld dig her eller læs mere om forløbet nedenfor.
”Jeg kan varmt anbefale at tage et undervisningsforløb hos Skolen for Anvendt Meditation. Rigtig brugbar og værdifuld undervisning i meditation og motiverende til at etablere en daglig praksis. I Master Class forløbet har jeg fået mere begreb om forskellige trin og faser i meditation, som man kan opleve og blive bevidst om, hvilket har gjort det lettere at finde rundt i mit eget indre landskab. Samt det har været spændende med input/refleksioner om vores sindsvaner, livsprocesser og eksistens, og om hvordan vi kan arbejde hen imod at komme mere i samklang, med hvem vi er, og derved at leve et mere autentisk liv. En Stor tak herfra.”
Birte

Selvets udviklingsvej – meditation for det hele menneske
Forløbet over fem måneder omfatter en gennemgang af hovedtrækkene i ”selvets pædagogik”, som er en helstøbt metode til personlig vækst, selvafklaring og nyorientering i det faktiske liv.
Udviklingsprocessen – det, som C. G. Jung kalder individuation – er en naturlig, psykologisk indre rejse mod erkendelse og sammenhæng i retning af ens dybere selv. Processen kan støttes af forskellige kropslige, følelsesmæssige og bevidsthedsmæssige discipliner, som tilsammen kan udgøre en indre, daglig praksis.
Online-forløbet vil gennemgå hovedtrækkene i denne rejserute og de konkrete redskaber, som kan skabe bevægelse og afklaring.
Først og fremmest er der kroppens levende energi og de psykologiske og spirituelle muligheder, som energisystemet kan give adgang til. Dernæst vil der være et fokus på tantra, som arbejder med forvandlingskræfterne i seksualitet, følelsesliv og tankeliv. Det tantriske menneske forsøger at rumme modsætninger og forvandle basale drifter til hjertelighed og klarhed. Dette knytter an til arbejdet med dybdepsykologiske forhold og udfordringer – fra de personlige prægninger og arbejdspunkter til det kollektivt ubevidstes lyse og mørke strømninger. Endelig vil rejseruten berøre afdækningen af de dybere potentialer, som selve bevidsthedens og hjertets intelligens bærer i sig.
Til hvert område vil der blive introduceret konkrete øvelser og kontemplative praksisformer, lige fra grundlæggende energiøvelser til tantriske og meditative veje til dybere kontakt. De guidede meditationer er brugbare som konkrete støtteredskaber i den daglige praksis – hvad enten denne retter sig mod harmonisering af sindet, selvudvikling eller etablering af en frugtbar basis for dybere praksis.
Praktiske oplysninger
Forløbet har fem månedlige moduler og begynder d. 1. januar 2026. Til hvert modul er der adgang til en længere videoundervisning med modulets tema, suppleret med guidede meditationer på lydfiler, som umiddelbart kan bruges i ens praksis. Videoer og lydfiler vil kunne tilgås på hjemmesiden gomeditate.com og være tilgængelige minimum et år efter forløbets startdato.
Forløbet kan i juni 2026 suppleres med deltagelse i et 4-dages kursus i Midtjylland. Her vil der blive mulighed for at deltage i den konkrete undervisning med Jens-Erik Risom og medarbejdere og møde andre praktiserende i en levende og åben atmosfære. Nærmere oplysninger om dette kursus her på hjemmesiden i efteråret 2025.
Prisen for deltagelse på online-forløbet er 3.950 kr. Tidligere deltagere på Skolens Master Class-kurser, den 9-måneders online-træning samt unge under uddannelse har mulighed for at deltage til en pris af 2.950 kr.
Ønsker man på forhånd at melde sig til alle fire online-forløb, vil man kunne deltage til en reduceret pris på kr. 12.950 (normalpris 15.800 kr.). Tidligere deltagere på Skolens Master Class-kurser, den 9-måneders online-træning og unge under uddannelse kan komme med til en pris på 9.950 (normalpris 11.800 kr.). Frist for tilmelding til hele forløbet til reduceret pris er 1. oktober 2025.
Tilmelding sker her på Skolens hjemmeside. Nærmere oplysninger tilsendes efter optagelse. Vær opmærksom på, at du tilmelder dig på den rigtige tilmeldingsblanket (Online-forløb Praksisvejen eller Alle fire online-forløb).
Udtalelser fra tidligere deltagere i Master Class-programmet:
”Master Class-forløbet har givet mig en dybere forståelse af sindets natur, masser af inspiration til at opbygge meditationer – og ikke mindst en tydelig fordybelse af min egen praksis. Jens-Erik er en meget vidende, tydelig og sober underviser – og et varmt menneske. I sin undervisning skaber han rammerne og “rummet” for både mere klarhed og mere blødhed i hjertet. Jeg er dybt taknemmelig for alt det, jeg har lært, og for den personlige feedback, jeg har fået i dette undervisningsrum.”
Hanne
“På Skolen for Anvendt Meditation oplever jeg at få – og ser også andre få – en meget præcis og nærværende feedback, som nogle gange også berører mere personlige emner. Jens Erik Risom har desuden en meget stor viden inden for de områder, han knytter til kurserne, hvilket mærkes tydeligt i undervisningen. Der er altid en fin balance mellem praksis, refleksion, spørgsmål og det tema, som er overskriften for kurset. Alt i alt oplever jeg en stor dybde, et stærkt fagligt niveau og et helt særligt nærvær.”
Penelope
”Undervisningen på Master Class, retreats m.v. ved Skolen for Anvendt Meditation er på et højt kvalificeret niveau og tydeligt forankret i en mangeårig, fordybet indre praksis. Det giver undervisningen både dybde, klarhed og en sjælden autenticitet. Den har haft stor betydning for kvaliteten af mit arbejde som psykolog og underviser.”
Jan