JENS-ERIK RISOM
Baggrunden for træningen og indholdet af de fire forløb
En personlig beretning om læreprocessen og udviklingen af undervisningen
Betydningen af at tilegne sig nuets kunst i en udfordrende tid
I denne videoundervisning gives der en skitse af de fire forløb, som udgør Master Class træningen og efteruddannelsen. Fra en gennemgang af selve praksisvejen bevæger undervisningen sig til dybere og anvendt meditation med retning mod en egentlig spirituel praksis. Der er tale om en træningsmulighed, som både kan give mening for ens egen indre praksis og som faglig tilegnelse, eventuelt i retning af en certificering som meditationsformidler.
Jens-Erik vil herefter fortælle om de vigtigste kilder til undervisningen, herunder mødet med mange kapaciteter inden for kropskultur, psykologi og spiritualitet. Denne inspiration sammenvæves med den personlige fordybelsesproces gennem 50 år og nogle af de frugter, som især forbindelsen med Jes Bertelsen har gjort mulige.
Endelig berøres perspektivet for at arbejde dybere med praksis – i en tid med store udfordringer for mange enkeltmennesker, for de fælles værdier, for almindelig dannelse og i det globale spændingsfelt. Fremkomsten af en ny bevidsthed synes helt afgørende, ikke mindst for de yngre generationer, som skal bygge bro ind i en på mange måder uvis fremtid.
Enkelte guidede meditationer vil som omdrejningspunkt have nuets kunst gennem kropslig forankring, et frisat åndedræt og et åbent hjerte. De tre ringes vej vil indgå med tre orienteringspunkter kaldet trædesten til frihed, den frodige have og det åbne rum.
Praktiske oplysninger
Introduktionen vil blive lagt på hjemmesiden www.gomeditate.com d. 1. september 2025. Den er åben for alle og koster 550 kr.
Tilmelding sker her på Skolens hjemmeside senest 1. august 2025. Nærmere oplysninger tilsendes efter optagelse. Vær opmærksom på, at du tilmelder dig på den rigtige tilmeldingsblanket (Introduktion til online Master Class i meditation).